Tilbage til alle blogindlæg

Opgaver i haven i august

- men det er din have, så du bestemmer jo selv.
6. august 2024
af Stine Maria Larsen

Havens (eventuelle) opgaver i august:

  • Tag stiklinger af f.eks. jordbær
  • Klip buksbom (på en overskyet dag)
  • Høst frø
  • Så grøngødning i køkkenhaven
  • Beskær træer

Tag stiklinger af f.eks. jordbær

Hvis du har jordbær i haven, så ved du at hver enkelt plante sætter lange udløbere med potentiale til mange nye jordbærplanter. Hvis man ikke ønsker at jordbærerne skal brede sig netop der, kan man vælge at sætte udløberne i potter og lade dem slå rod. Derefter kan de flyttes til et nyt sted (gerne et sted, hvor der ikke har stået jordbær før) og du får glæde af endnu flere jordbær.

Klip buksbom

Hvis du har en buksbom, du gerne vil forme, så er august et godt tidspunkt. Hvis du beskærer nu, så har planten tid til at de nye spæde skud, der kommer herefter, kan modne og blive hårdføre.

Husk blot:

  • Vand grundigt før og efter beskæring, da busken bruger meget energi på at komme sig efter den hårde beskæring.
  • Vælg en overskyet dag til at udføre beskæringen

Høst frø

Man kan tage frø af det meste, og planter sætter frø på alle tider af året, dog er der rigtig mange lige i øjeblikket.

Lyt evt. til epsidoe 4 af Nydyrkerne, hvor jeg forklarer mere om hvordan du tager frø af forskellige planter som f.eks. tomater.

Så grøngødning i haven

Som man høster i køkkenhaven og jorden igen bliver bar kan man så grøngødning. Grøngødning er planter, som sås i sensommeren/efteråret og fungerer som gødning for næste års vækst. Honningurt og blodkløver er eksempler på gode grøngødningsplanter.

Honningurt

Primære fordele ved grøngødning:

  • Det holder på næringsstofferne i jorden
  • Det skærmer for ukrudt
  • Det forbedrer jordens struktur

Hvis du vil lære mere om grøngødning, kan du læse en udførlig guide her.

Beskær træer

De fleste har vel hørt at man beskærer træer om vinteren. Det kan man sikkert også gøre med success, men jeg vil mene at det er noget man gjorde, fordi det var det tidspunkt gartnerne havde tid til at gøre det. Om sommeren havde de simpelthen for travlt - og det har du sikkert også. Der er i hvert fald stor uenighed om hvornår træer skal beskæres - og det kommer desværre også an på hvilke træer der er tale om.

Men! Ifølge Bolius er det bedste tidspunkt til en hård beskæring netop nu i august. Læs mere i deres artikel om beskæring her.

Om havedesigner Stine Maria Larsen

Havedesigner, ejer af Haven i Øhavet og havenørd på podcasten Nydyrkerne.

Få tips og tricks til haven året rundt

Som modtager af Haven i Øhavet's nyhedsbrev vil du kun lejlighedsvis modtage mails med tips til haven, relevante tilbud og lignende.

Skriv dig op til nyhedsbrevet