En lille guide
Hvis du har en potte med jord og deri dyrker en dusk persille, kan man argumentere for at du har en køkkenhave. Lidt har også ret. Prøv dig frem. Det er egentlig ikke særlig svært.
Men hvis du ønsker at anlægge noget bare en størrelse større end det, så kan det være en god idé at komme godt fra start med planlægningen. Så her har du en lille guide til planlægning af køkkenhaven.
Placering af køkkenhaven
Noget af det vigtigste, du skal tænke på, før du anlægger din køkkenhave er; hvor meget sol er der, der hvor du dyrker grøntsager. Langt de fleste grøntsager har brug for meget sol for at trives, så det er klart første prioritet i valget af placering. Dernæst kan du tænke på at afgrøderne kan have lidt trænge kår i meget vindblæste omgivelser, men det er noget, man kan indrette/plante sig ud af.
Det kan også være en god idé ikke at placere den for langt væk fra husets udgange, fordi man ellers kan komme til at glemme at høste grøntsagerne. En anden afstand, man bør tænke på, er afstanden til vandresourcer, så man ikke skal gå langt med vandkanderne eller vandslangen, når man skal vande.
Indretning af køkkenhaven
En køkkenhave kan se ud på mange forskellige måder, og det kunne jeg skrive en masse om. Det vil jeg (i denne omgang) spare dig for og nøjes med en liste over nogle af de ting, du bør tænke over, når du indretter din køkkenhave:
- Bredden på gangarealerne (ca. 50-100 cm)
- Breden på bedene (Jeg anbefaler ikke at lave dem mere end 1-1,5 meter brede, da du som minimum skal kunne nå ind til midten af bedet uden at gå ind i det og træde rundt i afgrøderne.)
- Sædskifte-system
- Flerårige planter, buske, træer og blomster
- Espalier, plantestativer, hegn og afgrænsninger
- Adgang til eventuel kompostbunke
- Kanter ud til græs eller lignende (Jo flere kanter, jo mere græs skal slås.)
- Højbede eller "flade bede"
- Eventuelle siddepladser
Mangler du hjælp til indretning af køkkenhaven, så kontakt mig endelig, så laver jeg en både praktisk og smuk køkkenhave-plan til dig.
Dyrk hvad du spiser
Det lyder simpelt, men faktisk er det en fejl, som jeg tror mange begår; de glemmer at dyrke de ting, de selv kan lide at spise. Man kan nemt fortabe sig i spændende sorter, når man shopper frø, og kaste sin kærlighed på noget, som ingen i huset spiser. Så start din køkkenhaveplanlægning med en liste over hvad I faktisk spiser derhjemme, og tag derefter udgangspunkt i den liste. Du kan (læs: bør) naturligvis også prøve nye spændende afgrøder af, men hold det til en 5-15 % af det, du dyrker, så du undgår store mængder madspild.
Jeg har blandt andet selv dyrket jordbærspinat, jordbærmajs og sort radise til stor skuffelse, men det var da sjovt at prøve.
Sædskifte eller ej
Nu kommer vi til noget, der er mange meninger og meget forskning omkring; sædskifte i køkkenhaven. (Sædskifte hedder "crop rotation" på engelsk, hvilket giver mere mening.)
Den Store Danske definerer sædskifte således; "regelmæssig vekslen mellem afgrøderne i det enkelte markbrug for at mindske risikoen for sædskiftesygdomme."
Som det fremgår af navnet, så stammer princippet fra landbruget, men i en almindelig køkkenhave kan man ofte dyrker flere afgrøder sammen på kryds og tværs, hvilket afhjælper lidt af dette (læs nedenfor i afsnittet Blandingskultur).
For at sige det helt kort, så har man sædskifte for at;
- Undgå sygdomme i afgrøderne
- Undgå jordtræthed
- Give afgrøderne den mængde næringsstoffer, de har brug for.
Man kan have både et 3-, 4-, 5- og 6-årigt sædskiftesystem, som alle er baseret på dette princip og det er op til egen vurdering, hvilket man vil bruge. Man kan også gå mere løst til værks jo mere man blandet afgrøderne indbyrdes i bedene, som jeg gør.
Her kommer dog noget, som jeg vil kalde gode tommelfingerregler fra Havenyt: "Hver plantefamilie bør ikke dyrkes tiere end hvert 4. år på samme stykke jord, og helst ikke tiere end hvert 6. år. Kål helst kun hvert 8. år for at minimere risiko for kålbrok."
Blandingskultur
Sædskifte er en vigtig del af en økologisk køkkenhave, men hvis man dyrker blandingskultur og har mange forskellige afgrøder tæt sammen - gerne flere efterfulgt af hinanden på samme sæson - så er det mindre vigtigt. I hvert fald, hvis man spørger Charles Dowding, som er ekspert indenfor gravefri dyrkning. Læs om hans eksperimenter og argumenter her, hvis det interesserer dig.
Jeg selv dyrker mine afgrøder i delvis sædskifte-system og delvist blandingskultur, som det fremgår af billedet her.
Når man dyrker mange sorter på samme plads kan man ofte plante tættere, fordi man udnytter pladsen over jorden og under jorden samt udnytter at nogle planter vokser sig store langsommere end andre. Dermed kan man f.eks. dyrke salathoveder ved siden af rødkål, som først vokser sig store, når salathovedet er høstet.
Når man dyrker så tæt er der også meget mindre lugearbejde, så stop altid en ekstra afgrøde ind, hvor der plads.
Derudover kan man også med fordel dyrke blomster i sin køkkenhave, så man blandt andet tiltrækker nyttedyr.
Flerårige planter
Sidst, men ikke mindst, kan man overveje flerårige planter i sin køkkenhave. Giv dem gerne sine egne områder, så man ikke skal "forstyrre" de flerårige afgrøder for meget, når der skal sås og plantes nye ting år efter år.
Nogle af fordelene ved at plante flerårige afgrøder er, naturligvis, at man ikke behøver at plante dem gang på gang. Der er dermed mindre arbejde i det. Disse planter har også tendens til at være mere tørketolerante end de andre spiselige planter, da de har haft længere tid til at udvikle et solidt rodnet.
Der findes også mange flerårige varianter, af afgrøder, som vi typisk kun dyrker i en-årige varianter såsom porrer eller kål.
Her kommer en lille liste med fler-årige planteforslag:
- Jordbær, hindbær (især efterårssorterne) og blåbær (husk sur jord til blåbær)
- Æble, pære og blomme (gerne som espalier)
- Asparges
- Rabarber
- Salvie, rosmarin, timian
- Flerårig kål, -porre og slangehvidløg
Lyt til Nydyrkernes episode om bær her, for lidt inspiration til gode bærsorter:
